Den 2. november 2023 deltog jeg i et seminar arrangeret af Dansk Myelomatoseforening, hvor jeg holdt et oplæg om perspektiver på livskvalitet, når man lever med kræft.
I mit oplæg satte jeg fokus på, hvad livskvalitet betyder, når livet bliver forandret af en alvorlig sygdom som myelomatose. Hvordan finder vi mening, håb og livsglæde i en hverdag med kræft? Og hvordan kan vi skabe de bedste rammer for et godt liv – både for den kræftramte og de pårørende?
Jeg er dybt imponeret over det store engagement og det værdifulde arbejde, der bliver gjort i Dansk Myelomatoseforening. Her står mennesker med myelomatose og deres pårørende sammen om at håndtere livet med kræft. Der er plads til både udfordringer, erfaringer, fællesskab og en helt særlig omsorg for hinanden.
Det er netop fællesskabet og forståelsen for hinandens livssituation, der kan gøre en stor forskel, når man skal finde vej i livet med en kræftdiagnose.
Se mit oplæg om livskvalitet
Nedenfor kan du se mit slideshow fra seminaret, hvor jeg deler mine perspektiver på livskvalitet og på, hvordan vi kan bevare fokus på det gode liv – også når kræft bliver en del af hverdagen.